Kreds 130 - en del af Danmarks Lærerforening

Ferie

Hvad er feriereglerne for dig? Er du ansat på en folkeskole eller en anden arbejdsplads, er der forskellige regler. Du kan også læse mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver syg enten før ferien starter eller i ferien.

Skarrildhus

Ferie, sygdom og erstatningsferie

Læs det før ferien, selv om det forhåbentligt ikke bliver nødvendig viden for dig

 

Er du ansat på en folkeskole i Randers Kommune er der aftalt kollektiv ferielukning i uge7, samt de sidste 20 arbejdsdage i juli måned.

 

På øvrige arbejdspladser aftales ferien mellem ledelse og medarbejdere eller man bruger varslingsbestemmelserne i ferieloven.

 

Syg før ferien - erstatningsferie

Hvis man er syg inden ferien begynder – altså inden normal arbejdstids begyndelse på den første feriedag, skal man melde sig syg efter de normale regler (træffes skolen/arbejdspladsen ikke, må man sende en mail eller følge de instruktioner, der er givet om sygemelding i ferien).

I henhold til reglerne har man så ret til at få ferien suspenderet. Derved har man ret til efter aftale med arbejdsgiver at afholde ferien senere. Såfremt man ikke kan aftale ferietidspunktet, har arbejdsgiver ret til at fastsætte dette i henhold til gældende regler.

 

Når man er rask igen, så raskmelder men sig.

 

Delvis sygemeldt 

Er man syg eller delvist sygemeldt, kan man ikke pålægges at afholde ferie. Ønsker man at afholde ferien, kræver det at man melder sig rask, hvorefter ferien afholdes i henhold til ens normale beskæftigelsesgrad.

 

Er man på sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse er det vigtigt, at man kontakter sin sagsbehandler på Jobcentret forud for ferien. Derved er der mulighed for at udtræde af og efterfølgende indtræde i sygemeldingen uden, at det får konsekvenser for arbejdsgivers refusion.

 

Sygdom i løbet af ferien
Bliver man syg i løbet af ferien, har man mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i samme ferieår. Her er det ikke et krav, at det er i samme ferieperiode. Altså betyder det, at var man sygemeldt (og det er er registreret hos arbejdsgiver) i de sidste tre feriedage i fx uge 7, så har man, såfremt man bliver syg efter påbegyndt ferie senere i ferieåret ret til erstatningsferie efter 2 sygedage.

Du skal selv indhente og betale for lægeerklærningen. Bemærk, at I dette tilfælde er der 5 karensdage.

For alle gælder, at man ikke kan få erstatningsferie for arbejdsfrie dage (ofte kaldet 0-dage). For lærere er det fx dagene mellem jul og nytår

 

Kontakt Kredskontoret, hvis du har spørgsmål.