Arbejdsmiljø og arbejdsskader
Kommer du til skade på din arbejdsplads, skal du kontakte din arbejdsmiljørepræsentant eller Randers Lærerforening. Læs mere om vores arbejde med arbejdsmiljøet og hvordan vi hjælpe med behandling af bl.a. arbejdsskader.
Det er vigtigt at tale om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen
Psykisk arbejdsmiljø påvirker trivsel, sundhed og effektivitet på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at tale om arbejdsmiljø og god arbejdspladskultur.
Arbejdspladsen kan arbejde på at forebygge stress og samtidig på at skabe mere trivsel.
Få hjælp på arbejdspladsen
Din arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant (TR) på arbejdspladsen har kendskab til metoder til at få talt om trivsel og stress på arbejdspladsen, så I sammen kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.
Det fysiske arbejdsmiljø har betydning for sundhed og trivsel
Fysisk arbejdsmiljø dækker over forhold på arbejdspladsen som fx ergonomi, indeklima, støj og belysning.
Hvis der fx ikke er ordentlige arbejdspladser til at kunne forberede sig i ro og mag på skolen, hvis der er dårlig belysning i klasselokalerne eller farlige adgangsveje har det betydning for sundhed og trivsel.
Det er vigtigt, at din arbejdsmiljørepræsentant og leder foretager en rundering på arbejdspladsen et par gange om året og gerne sammen med den tekniske ansvarlige/pedel for at følge op på, om krav til sikkerhed i lokalerne bliver overholdt.
Du kan hjælpe ved selv at være opmærksom på, om arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt – og hvis ikke, så tal med din leder og arbejdsmiljørepræsentant, inden noget ender galt.