Længden på dit opsigelsesvarsel vil typisk afhænge af, hvor længe du har været ansat.
Hvis du er offentligt ansat:
Forud for opsigelsen modtager du en påtænkt opsigelser og her er der en høringsfrist på normalt tre uger (14 dage i prøveperioden). Efter udløb af høringsfristen vil du modtage den endelige opsigelse (medmindre man har lavet en aftale eller opsigelsen er trukket tilbage).
Dit opsigelsesvarsel følger i henhold til overenskomsten de almindelige regler for opsigelsesvarsler fastlagt i funktionærloven.
Opsagt under 6 måneder (inden udgangen af 5. måned) = 1 måneds opsigelsesvarsel
Opsagt imellem 6 måneder og 3 år (inden udgangen af 2 år og 9. måned) = 3 måneders opsigelsesvarsel
Opsagt mellem 3 og 6 år (inden udgangen af 5 år og 8. måned) = 4 måneders opsigelsesvarsel
Opsagt mellem 6 og 9 år (inden udgangen af 8 år og 7. måned) = 5 måneders opsigelsesvarsel
Opsagt efter 9 år (efter 8 år og 7 måneders ansættelse) = 6 måneders opsigelsesvarsel.
Hvis der er aftalt prøvetid:
Opsagt under prøvetiden (inden for de første 3 måneder) = 14 dages varsel.
Hvis du er privatansat:
Dit opsigelsesvarsel vil fremgå af din ansættelseskontrakt.
Kontakt Randers Lærerforening ved spørgsmål til længden af dit opsigelsesvarsel.