Takstharmonisering på specialområdet

Udtalelse vedr. takstharmonisering

Randers Lærerforening har med stor interesse læst materialet omhandlende de forskellige scenarier i forhold til rammerne for den fremtidige harmonisering og takster på specialundervisningsområdet.

 

Vi bekymrer os over hastværket, og at man som en løsning ikke har set på muligheden for at lave en rammebesparelse i det kommende skoleår – enten i form af en fast procentsats, når indbetalingerne fra skolerne sendes videre, en solidaritetspulje eller lignende, hvor procenten kan være reguleret. Så vil man også have en tidsramme, der forbedrer mulighederne for at man kan optimere kørslen og derved mindske denne udgift.

 

Vi mener, at målgruppebeskrivelserne er en så betydningsfuld parameter i forhold til at få lavet den rigtige model for de fremtidige specialklasser og -skoletilbud, at beskrivelserne skal være det første skridt i arbejdet for at få udarbejdet en fremtidig og holdbar model. Dette skal også ses i lyset af, at det specialiserede område indenfor de seneste få år har været udsat for adskillige modeller.

 

Randers-modellen og styrelsesvedtægten

Der vil i forhold til Randers-modellen generelt være en række udfordringer. En af udfordringerne er, at når pengene først er ude på de enkelte skoler, har skolerne selv ansvaret for at fordele og anvende pengene i henhold til modellen og styrelsesvedtægten. 

 

Der fremgår følgende i kommunens styrelsesvedtægt for folkeskolerne i §14 stk. 2:

”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget skolebestyrelserne til at træffe beslutning om principper for anvendelse af de givne bevillinger.”

Dette medfører, at byrådet under de givne forudsætninger og fastsatte rammer ikke kan bestemme anvendelse af ressourcerne, som man har vedtaget i budgettet. For eksempel ved man principielt ikke hvilken andel af skolens samlede budget – herunder udgifterne til ledelse og sekretærer fordeles til fordel almenområdet og specialklasserne. Derfor har vi en naturlig opmærksomhed rettet mod, hvordan man vil sikre, at pengene bliver brugt som tildelt, og der ikke finder en omfordeling sted på skolerne?

 

Med de valgte besparelser og teksten i forliget er det oplagt, at man har fokus på personalesammensætningen. Der er tale om folkeskoletilbud og folkeskoleloven skal overholdes. Det betyder bl.a., at det er lærere, der har undervisningskompetencen i henhold til oplysningerne på undervisningsministeriets hjemmeside.

 

Det er uklart, hvordan den foreslåede regel med, at det først er den tredje ekstra elev, der udløser en ny klasse. Hvad betyder det for skoler med flere specialklasser? Hvor mange elever skal der være ekstra, før en ny klasse udløses? Er det tre elever i en klasse eller er det antal klasser gange tre elever?

 

Hvilke forhold gør sig gældende i forhold til skolens egen lokale visitation (Gruppe et)? Kan skolerne uden nuværende specialklasser hermed oprette egne tilbud?

 

I forhold til Fase 2 fremgår det, at man her vil gå fra klassetildeling til elevtildeling. Er det den rigtige vej at gå i forhold til, at man ønsker et nærhedsprincip? Dette er i overensstemmelse med Salamanca-erklæringen (der står også noget om at sikre den tilstrækkelige økonomi i Salamanca-erklæringen), men det vil udfordre skoler, hvor der ikke altid er fuld søgning til de(n) oprettede specialklasse(r).

 

Er det en mulighed, at der differentieres mellem tilbuddene, så fx gruppe to og tre fortsat har en elevtildeling, mens gruppe et har klassetildeling?

 

 

Ovenstående kan samles i en række punkter til overvejelse:

•  Der mangler målgruppebeskrivelser, hvilket er en vigtig forudsætning i forhold til, at man får lavet de rette tilbud.
• Hvordan sikrer man, at pengene bliver brugt til det, de er tildelt til?
  • Herunder at tilbud måske har elever, for hvem der betales efter forskellige takster?
• Er der lærere nok til at varetage undervisningen i henhold til reglerne i folkeskoleloven?
• Hvilke muligheder er der for skoler i forhold til at lave nye tilbud?
• Hvilken betydning får den nyindførte ”timebank” for specialtilbuddene?
• Hvordan skal forslaget om en ny klasse ved den tredje ekstra elev forstås?
• Hvilke konsekvenser får en elevtildeling til skoler med mindre søgning til specialklasser? Eller skal man lave modeller, hvor der differentieres mellem de forskellige tilbud?

 

Evaluering

Hvad er kvaliteten i de specialiserede tilbud man har i dag? Hvordan evalueres den nuværende model? Hvilke udfordringer både løser og giver de tiltag vi har i dag, og hvad skal en anden model løse udover økonomien? Et ting er, at det skal sikres, at der er penge og ressource til at drive såvel almenskolen som det specialiserede område på forsvarlig vis indenfor folkeskolelovens rammer, men hvad har vi ellers fokus på?

 

Vi opfordrer til, at man allerede nu tager stilling til, hvordan man vil evaluere en ny model. Det er desuden vigtigt med løbende evalueringer på blandt andet:

 

• Hvordan er kvaliteten i mellemformer/mellemrumstilbud?
• Kvalitet i undervisningen set i forhold til vilkår og rammer
• Hvordan er kompetencedækningen i fagene?
• Lever man op til uddannelseskravet i forhold til undervisning i fagene? 
• Hvad betyder den nye model i forhold til visitering af elever til specialtilbud og anvendelse af fx mellemformer på de enkelte skoler?

 

Arbejdsmiljøet

Når man vedtager så omfattende ændringer, påtager man sig et stort ansvar som politiker – og ansvaret bliver ikke mindre, når det sker uden forudgående drøftelser om, hvad det betyder for elever og forældre, for personalets arbejdsmiljø m.m.

 

Man bør ikke gennemføre så omfattende ændringer uden at lave løbende undersøgelser af arbejdsmiljøet gennem processen og tilsvarende skal der være evaluering og opfølgning på en række andre områder.

 

• Har man overvejelser i forhold til arbejdsmiljøet for lærerne i de forskellige tilbud, når man formodentlig gennemfører massive personalereduktioner?
• Påvirkning af arbejdsmiljø (herunder fx gennemførsel af arbejdspladsvurderinger på de berørte skoler)?   

• Udvikling i antal og typer af arbejdsskader?

• Risikovurderinger, magtanvendelse over for elever m.m.
• Rekruttering og fastholdelse af lærere m.m. 
• …

Konklusion

Den foreslåede vej – uanset valget af model – betyder store ændringer i de kommunale tilbud i forhold til specialundervisning.

 

Vi har tidligere påpeget behovet for massive investeringer i forhold til at skabe en mere inkluderende skole. Det kræver investeringer udover det foreslåede i kompetenceudvikling af lærerne, investeringer i co-teaching (to-lærere – den ene med særlige kompetencer i forhold til specialundervisning, der sammen forbereder, gennemfører og efterbehandler undervisningen).

 

Vi vil slutteligt understrege betydningen af, at uanset hvilken vej og model man måtte vælge, er det vigtigt, at arbejdet med implementering og gennemførsel sker i samarbejde mellem forvaltning, skoleledelser, skolebestyrelser, lærere og Randers Lærerforening.

 

For den fremtidige folkeskole i Randers Kommune er det vigtigt, at den foranstående opgave bliver løst med de mest velovervejede og rigtige greb. 

 

Vi vil Folkeskolen – vil I?

 

På vegne af Randers Lærerforening

Venlig hilsen

 

Leif Plauborg
Formand
Randers Lærerforening