Skoleværing og tabt arbejdsfortjeneste

Skoleværing og tabt arbejdsfortjeneste

I Randers Kommune er udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste eksploderet gennem de seneste år. Fra 2020 til 2024 er beløbet steget fra ca. 20 millioner om året til over 50 millioner opgjort i faste priser.  I øjeblikket kan man på DR se en programrække, der omhandler denne problematik.

At så mange børn og unge mennesker går hjemme, er en katastrofe på flere måder. Dels er der den faktiske økonomiske udgift for samfundet på både kort og lang sigt, dels er der forældrenes belastninger og fravær fra arbejdsmarkedet og dels er der de menneskelige følger af, at vi taber nogle børn og unge undervejs, at børn og unge ikke får dannelse og uddannelse, og at de ikke er en del af de forpligtende fællesskaber, som vi alle bør være en del af.

For skolerne er der en udgift og en opgave i, at eleverne har ret til undervisning og dette foregår typisk som hjemmeundervisning i henhold til loven. Men møder læreren en låst dør, så går man jo ikke ind og så er der den enkelte skoles udgift til hjemmeundervisning – den kan hurtigt koste mange penge.

Vi står i en situation, hvor uro i timerne, fejlslagen inklusion og udadreagerende adfærd blandt elever giver en skoler, som alt for mange elever ikke magter at være i.  VI har fået skabt en negativ spiral.

Skolerne mangler tid og de mangler overskud. Det mærker alle parter, elever, forældre, lærere og ledere.

Skal vi løse problemerne er det vigtigt, at vi tør tale om dem – det er forudsætningen for at gøre noget ved dem.

Det er vigtigt, at vi sætter ind og griber eleverne i tide. Det betaler sig både økonomisk og menneskeligt. De mulige indsatser skal være med til at skabe ro for den enkelte elev, styrke fællesskaberne i skolen og giv bedre muligheder for, at lærerne kan støtte og hjælpe den enkelte elev.

Vejen dertil er fx en styrket klasselærerrolle, hvor man giver tid til de vigtige i forhold til at arbejde for et styrket skole-hjemsamarbejde, forbedre undervisningsmiljøet, samt arbejde for fællesskabet i klassen.

To-lærerordninger og co-teaching vil løfte den faglige udvikling. Eleverne får bedre muligheder for at få hjælp, der kan laves holddannelse og en sidegevinst kan være bedre resultater ved prøven efter 9.klasse.

Man skal bruge uddannede lærere i stedet ufaglærte vikarer. At alle bliver undervist af en faguddannet lærer i alle timer, har en afgørende effekt for udbyttet af undervisningen.

Et forstærket samarbejde mellem skole og PPR, blandt andet i form af en hurtigere indsats, der gør, at elever, der skal have et andet tilbud, kommer hurtigere til dette. Tager det for lang tid før en elev bliver visiteret til et andet tilbud, er resultatet ofte skoleværing.

Læserbrev af Leif Plauborg, bragt på Amtsavisen.dk den 25. september
Skolevægring og tabt arbejdsfortjeneste | amtsavisen.dk