Høringssvar til budget 2027-2030

Konklusion
Randers Kommune skal investere i folkeskolen – man kan ikke spare sig til bedre resultater.

Hvis vi vil have et Randers, hvor flere unge får en uddannelse, hvor fagligheden løftes, og hvor familier har lyst til at bosætte sig, så skal folkeskolen være en af kommunens vigtigste investeringer.

Derfor er vores hovedbudskaber klare:

De planlagte besparelser på almenområdet på godt 12 mio. kr. over de kommende to år skal fjernes permanent.

Den ekstra tildeling til specialområdet skal gøres permanent.

Forslaget om at fastholde klasseloftet efter 2. klasse på 26 elever er fornuftigt og bør gennemføres.

Og vigtigst af alt, vi skal investere i det, vi ved virker, nemlig uddannede lærere, tid til undervisning og forberedelse, to-lærertimer, holddeling og stærke faglige fællesskaber.

Det er ikke nok at sætte mål om højere faglighed og bedre eksamensresultater. Budgettet skal også give skolerne mulighed for at nå dem.

En attraktiv skole er en forudsætning for et attraktivt Randers
Folkeskolen er en af kommunens vigtigste velfærdsinstitutioner – men den er også en vigtig del af kommunens bosætningspolitik.

Når familier vælger, hvor de vil bo, så betyder den lokale skole noget.

Derfor skal vi have skoler, hvor eleverne trives og lærer, og hvor lærerne har gode muligheder for at lykkes med deres opgave.

Det kræver

• tid til forberedelse og evaluering

• flere uddannede lærere

• gode fysiske rammer

• kompetenceudvikling

• stærke faglige fællesskaber

• mulighed for at rekruttere og fastholde medarbejdere.

En attraktiv skole kommer ikke af sig selv. Den kræver politisk prioritering.

Hvis vi vil løfte de unge, skal vi investere i folkeskolen
Randers Kommune har en ambition om at skabe bedre muligheder for børn og unge og løfte flere videre i uddannelse.

Det kræver, at vi starter det rigtige sted.

Den stærkeste investering i de unges fremtid er en stærk folkeskole.

Vi ved heldigvis allerede meget om, hvad der virker:

• Flere uddannede lærere med tid til at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen.

• Flere to-lærertimer og bedre muligheder for holddeling.

• Flere lærere på skolerne, så driften bliver mere stabil, og lærerne kan deltage i efter- og videreuddannelse uden et massivt behov for vikarer.

• En styrkelse af klasselærerrolle.

• Tid og økonomi til lejrskoler, ekskursioner, teateruger og andre faglige oplevelser, som både styrker læringen og fællesskabet.

• Og stærke fagudvalg, hvor lærerne sammen udvikler undervisningen.

Det bliver kun vigtigere nu, hvor nye fagplaner skal omsættes til praksis, og hvor kunstig intelligens allerede er en del af både elevernes og lærernes hverdag.

Hvis vi vil have bedre resultater, skal vi give lærerne bedre muligheder for at skabe dem.

Stop besparelserne på almenområdet
Besparelserne på det almene skoleområde på godt 12 mio. kr. over de kommende to år bør fjernes permanent.

Det er særligt vigtigt set i lyset af kommunens ambitioner for børn og unge. Folkeskolen spiller en afgørende rolle for den gruppe af unge, som kommunen ønsker at løfte, og for deres videre uddannelses- og arbejdsliv.

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at gennemføre besparelser på det område, hvor en tidlig og stærk indsats netop kan være med til at forebygge problemer senere i forløbet.

Det er en investering i børnene nu – og samtidig en investering i kommunens økonomi på længere sigt.

For hver gang vi lykkes bedre med undervisning, trivsel og inklusion, øger vi mulighederne for, at flere unge får en ungdomsuddannelse og et godt arbejdsliv.

Gør den ekstra tildeling til specialområdet permanent
Specialområdet har brug for stabilitet.

Hvis skoler og specialtilbud skal kunne planlægge langsigtet, udvikle kompetencer og skabe de rigtige tilbud til børnene, så skal økonomien være forudsigelig.

Den ekstra tildeling til specialområdet bør derfor gøres permanent, for det er ikke ansvarligt at bygge en indsats op på midlertidige penge, hvis behovet er permanent.

Klasseloftet på 26 elever skal udvides til at gælde hele skoleforløbet
Forslaget om at fastholde klasseloftet efter 2. klasse på 26 elever er fornuftigt og bør gennemføres.

Men det bør ikke være en midlertidig løsning. Skiftet fra 2-3. årgang med de nuværende regler kan medføre klassesammenslag, hvilket vi ved, har betydning i forhold til skoleskift.

Klasseloftet bør gøres permanent og indfases for 1 år ad gangen fra kommende skoleår.

Et klasseloft på 26 elever kan give skolerne bedre mulighed for at planlægge kapaciteten og samtidig skabe mere stabile rammer for undervisningen.

Anlæg
Lad være med at spare skolerne for at bygge vuggestuer.

Der er behov for flere vuggestuepladser. Det anerkender vi, men konsekvensen bør ikke være, at vi skubber nødvendige investeringer på skoleområdet foran os.

Når skoleprojekter udskydes, betyder det reelt, at elever og medarbejdere skal vente længere på de rammer, de har brug for. Det gælder blandt andet indeklima, faglokaler, undervisningsfaciliteter, vedligeholdelse og arbejdsmiljø.

Vi skal ikke stille dagtilbud og skoler op mod hinanden. Vi skal sikre, at begge områder får de investeringer, der er nødvendige.

Varslingsanlæggene er et konkret eksempel. Her er der et stort efterslæb, som bør håndteres.

Kapaciteten i Sydbyen
Skolekapaciteten i den sydlige del af kommunen kræver et langsigtet blik.

Hvis udviklingen i bosætning og elevtal fortsætter, bør kommunen allerede nu undersøge, om der på sigt er behov for en ny skole fx i Munkdrup. Børnehaven i Munkdrup vil, når den er fyldt, gennemsnitligt levere ca. 1 klasse om året til en skole.

Det er bedre at planlægge i god tid end at vente, til kapacitetsproblemerne er blevet akutte.

Vi har brug for uddannede lærere
Randers Kommune har som mange andre kommuner behov for at kunne rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere – også på skoleområdet.

Derfor undrer det, at man ikke vil bruge lønmidler fra treparten på at tiltrække og fastholde uddannede lærere.

Det er vanskeligt at forstå, at skoleområdet ikke i højere grad synes at være tænkt ind i den samlede indsats, når vi samtidig oplever rekrutteringsudfordringer.

At der ansættes ikke-læreruddannede er et signal om, at Randers Kommune skal gøre mere for at gøre lærerjobbet attraktivt og for at fastholde de uddannede lærere.

Når uddannede lærere ikke kan rekrutteres, risikerer løsningen at blive ansættelse af medarbejdere uden læreruddannelse.

Det kan være nødvendigt i konkrete situationer, men det bør ikke blive den permanente løsning på et strukturelt problem.

I overenskomsten fremgår det, at lærerområdet er en del af den kommunale kompetencefond – vi opfordrer Randers Kommune til aktivt at bruge mulighederne i denne.

Hvis vi mener det alvorligt med ambitionerne om højere faglighed, skal vi også investere i de mennesker, der skal levere den.

PPR skal tættere på skolerne
Vi ønsker et tydeligt nærhedsprincip for PPR, for PPR skal være tæt på skolerne og de professionelle omkring børnene.

Tidlig sparring og tæt samarbejde giver bedre muligheder for at forebygge problemer frem for at håndtere dem, når de er vokset sig store.

Det er både bedre for børnene og en bedre anvendelse af kommunens ressourcer.

Vi har brug for en ny fælles vision for folkeskolen
Endelig mener vi, at det er tid til at løfte blikket.

Hvilken folkeskole ønsker Randers Kommune i 2030 og derefter? I kommunen har vi forskellige politikker, der omhandler skoleområdet, men det bliver for utydeligt eller for langt væk fra praksis. Politikkerne omsættes ikke til virkeligheden.

Vi foreslår derfor et fælles udviklingsforløb, hvor Byrådet, Børn og Skoleudvalget, forvaltningen, Randers Lærerforening, skoleledelser, medarbejdere, elever og forældre udvikler en ny fælles vision for folkeskolen.

En vision, der ikke først og fremmest handler om, hvordan vi kan spare.

Men i stedet om:

• Hvordan skaber vi den bedste folkeskole i Randers?

• Hvordan løfter vi fagligheden?

• Hvordan får vi flere unge videre i uddannelse?

• Hvordan rekrutterer og fastholder vi uddannede lærere?

• Hvordan skaber vi attraktive skoler i hele kommunen?

• Hvordan sikrer vi stærke fællesskaber?

• Og hvordan bruger vi nye muligheder som AI til at udvikle – ikke afvikle – undervisningen?

Vores appel til Byrådet
Hvis Randers vil skabe Fremtidens Randers, skal vi starte med folkeskolen.

Derfor opfordrer vi Byrådet til at:

• fjerne besparelserne på almenområdet permanent

• gøre den ekstra tildeling til specialområdet permanent

• gøre klasseloftet på 26 elever permanent

• investere i flere uddannede lærere og bedre undervisning

• styrke to-lærerordninger og holddeling

• prioritere kompetenceudvikling og stærke faglige fællesskaber

• sikre et nærhedsprincip for PPR

• fastholde nødvendige investeringer i skolernes bygninger og indeklima

• nedbringe efterslæbet på varslingsanlæg

• planlægge skolekapaciteten i syd

• bruge lokalløn og trepartsmidler til at styrke rekruttering og fastholdelse

• og igangsætte en fælles proces om en ny vision for folkeskolen.

• 
  

Vi kan ikke spare os til den folkeskole, vi ønsker.

Hvis vi vil have højere faglighed, bedre prøveresultater og flere unge videre i uddannelse, så skal vi investere i den undervisning, der skal skabe resultaterne.

Det er sådan, vi skaber ”Fremtidens Randers”.

På vegne af Randers Lærerforening

Leif Plauborg
Formand
Randers Lærerforening