Kreds 130 - en del af Danmarks Lærerforening

Genvalg til styrelsen

26 Ny Styrelse
Arrangement
20. marts 2026

På generalforsamlingen den 19. marts blev kredsstyrelsen genvalgt. I den mundtlige beretning var der fokus på arbejdsmiljø og investeringer i folkeskolen

Torsdag den 19. marts afholdt Randers Lærerforening generalforsamling. Her blev hele kredsstyrelsen genvalgt. Det betyder, at Leif Plauborg fortsætter som formand og Mads Christensen som næstformand. Pia Madsen og Pia Foersom blev valgt til styrelsen og som kredsens kongresdelegerede sammen med formand og næstformand, mens Anja Bråten Møller fortsætter som styrelsesmedlem.

Generalforsamlingen var samtidig en anledning til at sætte fokus på en række centrale udfordringer i folkeskolen i Randers.

I den mundtlige beretning pegede formand Leif Plauborg særligt på arbejdsmiljøet på skolerne som et område, der kræver handling:

Leif Styr

"Vi har skoler, hvor lærere og elever arbejder under forhold med høje eller alt for lave temperaturer, støj og dårlig akustik. Det er ikke bare et spørgsmål om trivsel – det er et spørgsmål om kvaliteten af undervisningen."

Leif Plauborg

Formand i Randers Lærerforening

Et andet centralt tema var økonomien i folkeskolen. Selvom der på landsplan er politiske signaler om investeringer i skolen, er der fortsat behov for lokale prioriteringer:

"Vi kan ikke vente på nationale løsninger. Der er et akut behov for, at Randers Kommune prioriterer folkeskolen – både når det gælder flere lærere, bedre rammer og en tildelingsmodel, der afspejler virkeligheden på skolerne."

Beretningen pegede blandt andet på behovet for flere to-lærertimer, et eftersyn af skolernes tildelingsmodel og generelt flere lærere til at løse opgaverne.

 

Samtidig blev udviklingen i personalesammensætningen fremhævet: Antallet af lærere i folkeskolen er de senere år faldet med omkring 10 procent, mens antallet af pædagoger er steget med cirka 20 procent.

Ifølge Randers Lærerforening er der behov for et markant fagligt løft af folkeskolen – og her spiller lærerne en afgørende rolle:

Leif 1

"Forskning viser tydeligt, at lærere har stor betydning for elevernes faglige og sociale udvikling. Derfor handler det også om tid – tid til forberedelse, tid til undervisning og tid til den enkelte elev."

Leif Plauborg

Formand i Randers Lærerforening

Randers Lærerforening ser frem til at forsætte samarbejdet og dialogen med både politikere og forvaltning om, hvordan folkeskolen i kommunen kan styrkes i de kommende år.

Yderligere oplysninger
Kontakt:

Leif Plauborg, formand
Randers Lærerforening
2811 2199