En kommentar til Budget 27 i Randers Kommune

Der er taget nogle skridt – men det faglige løft mangler
Randers Lærerforening har gennem budgetprocessen peget på behovet for at investere mere målrettet i folkeskolen. Det gælder ikke mindst, hvis Randers Kommune skal løfte elevernes faglige udbytte og samtidig sikre, at flere børn og unge lykkes i den almene folkeskole.

Det nye budget indeholder enkelte positive elementer, som vi gerne vil anerkende. Men samlet set er der fortsat et stykke fra ambitionerne for folkeskolen til de rammer, lærerne får til at løfte opgaven.

Et fagligt løft kræver lærere og bedre rammer
Lærerne har uddannelsen, fagligheden og den didaktiske og pædagogiske viden til at løfte opgaven. Men det kræver også, at rammerne giver lærerne mulighed for at bruge fagligheden bedst muligt.

Hvidbogen og udviklingen i afgangskarakterer peger på, at der er et behov for et fagligt løft i Randers Kommune. Hvis elevernes faglige udbytte skal styrkes, er det først og fremmest lærernes faglighed, der skal bringes endnu mere i spil.

Der er derfor brug for blandt andet mere tid til forberedelse, bedre muligheder for faglig sparring og flere timer med to lærere eller co-teaching. Det er i den type løsninger, vi ser et reelt potentiale for både højere faglighed og bedre faglig trivsel.

Positivt, at besparelser udskydes – men usikkerheden består!
Vi hæfter os positivt ved, at de planlagte besparelser på almenskolen i 2027 og 2028 er udskudt. Det giver skolerne bedre mulighed for at arbejde med deres kerneopgave i de kommende skoleår.

Men det er vigtigt at understrege, at en udskydelse ikke er det samme som en løsning. Når besparelserne blot flyttes til skoleåret 2029/30, består usikkerheden om skolernes økonomi og muligheder for langsigtet planlægning.

Folkeskolen har brug for stabile rammer. Det er vanskeligt at skabe kvalitet og udvikling, hvis skolerne samtidig skal planlægge efter, at økonomien kan blive væsentligt dårligere om få år.

Vi savner et fortsat loft på 26 elever i klasserne
Vi havde gerne set, at der var fundet midler til at videreføre ordningen med maksimalt 26 elever på 3. årgang og med efterfølgende udvidelse til hele skoleforløbet.

Klassekvotienten har betydning for både undervisningens kvalitet, relationerne mellem elever og lærer og mulighederne for at håndtere en stadig mere kompleks elevgruppe. Når ambitionen er at skabe en stærk folkeskole, bør det også kunne mærkes i antallet af elever i klasserne.

Ny tildelingsmodel er nødvendig
Det er positivt, at der lægges op til at se på en ny tildelingsmodel, herunder de socioøkonomiske forhold.

Randers Lærerforening har gennem længere tid peget på uhensigtsmæssigheder i den nuværende model. Den er ikke længere tilstrækkeligt tilpasset den folkeskole, vi har i dag, og den måde undervisningen og skolernes opgaver faktisk er organiseret på.

En ny model bør derfor sikre en mere retfærdig og gennemskuelig fordeling af ressourcerne og tage højde for både skolernes forskellige elevgrundlag og de reelle omkostninger ved at drive skole.

Styrkelse af indskolingen skal handle om faglighed
Budgettet lægger op til en styrkelse af indskolingen med mere pædagogisk personale. Det er imidlertid meget uklart, hvad denne styrkelse konkret betyder.

Hvis de ikke-øremærkede midler fra finansloven til folkeskolen skal bruges til mere pædagogisk uddannet personale i indskolingen, er det vigtigt at have blik for, hvad der faktisk styrker elevernes faglige udbytte.

For Randers Lærerforening er det afgørende, at vi ikke gør faglighed til et spørgsmål om flere hænder uanset faglighed. Den faglige undervisning skal styrkes gennem lærerfaglighed og didaktisk kompetence.

Her er to-lærerordninger og co-teaching oplagte redskaber. Når to fagprofessionelle lærere kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen sammen, skabes der bedre muligheder for differentiering, deltagelse og faglig udvikling.

Det er også derfor, vi fortsat mener, at investeringen i to-lærerordninger bør fastholdes og udvikles.

Specialområdet: Positivt – men problemet er ikke løst
Det er positivt, at ekstrabevillingen til specialskoleområdet forlænges, så den dækker hele skoleåret 2027/28.

Det er en forbedring, at bevillingen nu følger skoleåret. Men grundlæggende skubber man fortsat usikkerheden foran sig.

Hvis vi vil lykkes med inklusion og samtidig sikre ordentlige tilbud til de elever, der har brug for specialiserede indsatser, kræver det stabile og tilstrækkelige ressourcer over længere tid.

Hurtigere støtte og PPR tættere på skolerne er et vigtigt skridt
Vi ser positivt på ambitionen om hurtigere støtte og visitation og på, at PPR skal tættere på skolerne.

Det kan skabe bedre muligheder for tidlig indsats, faglig sparring og et tættere samarbejde omkring de børn, der har brug for noget ekstra.

Men effekten afhænger af, at der faktisk er tilstrækkelige ressourcer til, at PPR og skolerne kan være tæt på hinanden i hverdagen. Tidlig indsats kræver både kompetencer og tid.

Østervangsskolen
Vi følger med interesse planerne om en ny overbygning på Østervangsskolen. Det bliver vigtigt at se, hvad ændringen konkret kommer til at betyde for elevernes tilknytning til folkeskolen og for skolens faglige og pædagogiske miljø.

De fysiske rammer må ikke glemmes
Det er vigtigt, at skolerne ikke alene får penge til nybyggeri og ombygninger, men også til løbende vedligeholdelse.

Gode fysiske rammer er en forudsætning for et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Der er fortsat skoler i Randers, hvor der er behov for et markant løft af bygninger, lokaler, akustik, temperaturforhold og øvrige fysiske forhold.

Derfor er det positivt, hvis der frigøres flere anlægsmidler på skoleområdet ved at reducere skoleområdets finansiering af anlæg på daginstitutionsområdet.

Vi har brug for et længere perspektiv
Budget 2027-2030 indeholder således både positive elementer og fortsatte udfordringer.

Vi anerkender, at de planlagte besparelser på almenskolen er udskudt, at der arbejdes med en ny tildelingsmodel, at specialområdet får større sikkerhed for skoleåret 2027/28, og at PPR skal tættere på skolerne.

Men hvis Randers Kommune reelt vil skabe et fagligt løft i folkeskolen, er det ikke nok at undgå de værste besparelser.

Der skal investeres i det, der virker:

Lærerne skal have tid til at forberede god undervisning.
Der skal være mulighed for to-lærerordninger og co-teaching.
PPR skal kunne understøtte skolerne tæt på praksis.
Skolerne skal have økonomi til deres forskellige elevgrupper.
Og elever og medarbejdere skal have ordentlige fysiske rammer.

Det er her, vi mener, at Randers Kommune bør have sit fokus i den kommende periode.

For et fagligt løft kommer ikke af sig selv. Det skabes i undervisningen – af dygtige lærere, der har de rigtige rammer til at lykkes med deres opgave.

Vi vil folkeskolen – Vil I?