Budget 2026 - Høringssvar fra Randers Lærerforening

Randers Lærerforening har traditionen tro skrevet en kommentar til kommunens basisbudget

Kommentarer til tidligere år
I år ser vi umiddelbart et basisbudget uden besparelser, men bare i overslagsårene fra budget 25 er der indlagt besparelser på mere end 7 og 11 millioner[1] – disse skal fjernes. Det virker useriøst, at man laver reduktioner i ressourcerne på almenområdet, når man øger antallet af opgaver og kompleksitet i almen skolen (”en skole for flere” eller ”alle med i skolestart”).

Samtidig udløber bevillingen på 3 millioner til 2-lærerordninger – altså vil der i 2026 være besparelser på 10 millioner. I stedet investerer man på den korte bane i bl.a. kompetenceudvikling.

Det sidste er dog kun i en kortere periode, men der er en løbende personaleudskiftning og dermed også et vedvarende behov for kompetenceudvikling på dette område.

Vi opfordrer til, at man i stedet udbygger med midler til to-lærerordninger og co-teaching[2]. Dette skal være i både indskoling og resten af skoleforløbet. Forskningsmæssigt er der også belæg for, at dette virker.

Vi skal have fokus på en tidlig og rettidig indsats i folkeskolen.

En ting er, at kommunen skal håndtere de ”1000 unge”, der er nævnt i hvidbogen; en anden er, at vi også skal forebygge og derved reducere tilgangen til denne gruppe. Dette sker bl.a. gennem ordentlige rammer i folkeskolen – både for elever og personale samt rettidig indsats for veluddannede lærere.

Vedligeholdelse/anlæg
Man flytter 20 millioner fra skolernes anlægskonto til bygning af børnehave i Assentoft. Vi anerkender, at kommunen har en udfordring i forhold til børnehaven i Assentoft. Men generelt har skolerne et stort efterslæb på renovering, og de 20 millioner kunne man have brugt af for at reducere på de ikke-vedligeholdte bygninger m.m...

Det er en kendt sag, at dårligt vedligeholdte bygninger har konsekvenser for trivsel, arbejdsmiljø, undervisningsmiljø, elevernes læring osv. Desuden bliver det næppe billigere af at vente.

En anden udfordring, kommunen har, er kapacitetsudfordringer. Senest er det i Hornbæk. Det er vigtigt, at man har fokus på, at der overalt i kommunen er skoler med den rigtige kapacitet i elevernes nærområder. Dette indebærer også, at der kan/skal bygges en eller flere skoler relevante steder i kommunen inden for en kortere årrække.

Staten har afsat mere end 2,5 milliarder til kommunerne til investeringer i faglokaler i årene 2025-2027[3]. I budgettet kan man ikke se, at skoleområdet i Randers Kommune får tildelt midler til disse investeringer. Så hvor er pengene endt?

UU Randers
Vi deler Randers Kommunes ambition om at styrke indsatsen for unge, men vi er meget bekymrede for forslaget om at flytte UU fra Børn- og Skoleområdet (BS) til Social- og Arbejdsmarkedsområdet (SA).

UU’s nuværende placering og heraf afledte tætte samarbejde med folkeskolerne er en af de vigtigste forudsætninger for, at flere unge lykkes i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

En organisatorisk flytning til en anden forvaltningssøjle risikerer at svække dette samarbejde og efterlade flere unge uden aktivitet relateret til uddannelse eller job.

I stedet foreslår vi, at kommunen styrker samarbejdet mellem UU, skoler og SA gennem fælles mål, faste samarbejdsfora – uden at bryde de strukturer, der allerede fungerer. Man bør fokusere og opprioritere indsatsen for udsatte unge, hvor UU bevarer sin faglige forankring tæt på skolerne, men samtidig trækker på SA’s ressourcer, erfaringer m.m.

Hjernecenter Randers
Vi opfordrer til, at man ikke flytter Hjernecentret fra Hornbæk og op til Huset Tværs. Rammerne i ”Huset” vil give store udfordringer for såvel brugere som personale på Hjernecentret.

En opgave – tildelingsmodellen til folkeskolerne
Tildelingsmodellen skal ses efter. Den er lavet med baggrund i den tidligere reform, for at fordele ressourcerne til skolerne. Derved passer den ikke, efter at den nuværende reform er trådt i kraft. 

Skoler med lave klassekvotienter, herunder særligt de mindre skoler uden for Randers by bliver forfordelt ved, at tildelingsmodellen, er som tidligere nævnt, lavet med udgangspunkt i en anden lovgivning og timefordeling end den nuværende.

Den understøttende undervisning er forsvundet og i stedet erstattet af en timebank, der skal finansiere en lang række opgaver, herunder klassens tid og støtte til de 10% svageste elever i dansk og matematik. Opgaver, der ressourcemæssigt ikke har sammenhæng med elevtallet – fx tager klassens tid 1 lektion uanset om der er 12 eller 24 elever i klassen.

Et lille eksempel:

”Den understøttende undervisning fulgte den enkelte klasse, mens pengene til timebanken er lagt ud via klassetildelingen. Fx mister Asferg Skole ca. 180.000,- kr. på dette”.

Man har tidligere i Randers Kommune givet udtryk for, at man ønsker bæredygtige skoler rent økonomisk, men ovenstående udfordrer dette.

I forhold til begge ovenstående punkter opfordrer vi til, at man inden tildelingen til næste skoleår får undersøgt, hvilke krav, der skal opfyldes i forhold til, at alle ønsker bæredygtige skoler over hele kommunen. Bæredygtige skoler dækker over alt fra faglighed, personaleressourcer (lærere), administration, ledelse m.m. Det handler ikke om at spare penge, men at man får fokus på, hvilke krav der er, og hvordan midlerne fordeles.

En sidste opfordring
Vi opfordrer til, at I som ansvarlige politikere prioriterer folkeskolen – den har en vigtig rolle i kommunen både nu og i fremtiden. Folkeskolen er vores største fællesskabende og kulturbærende institution.

Vi vil folkeskolen – vil I?

På vegne af Randers Lærerforening

Venlig hilsen

Leif Plauborg
Formand
Randers Lærerforening